Hardin

Når alt omkring dig virker så kedeligt og uklart, er det eneste, der er tilbage, at vente. Vente på det øjeblik, hvor alt falder på plads, hvor tvivlen forsvinder, og den tabte glæde vender tilbage. Sangen er som en stille indre monolog, gennemsyret af en søgen efter mening i tomheden. Det ser ud til, at alt er der, men indeni er der kun tomhed og spørgsmålet: »Hvornår slutter det?« Og så sidder man og venter, beder og håber på noget bedre, som snart skal ske. Det hele er som en stille stilhed, før noget ændrer sig.