Inne utwory od Penitent
Opis
Når natten ikke bare er mørk, men som om nogen bevidst har slukket lyset indenfor, så tænder jeg denne komposition. Hvor der i stedet for ord er spøgelser. I stedet for vers er der revner i universet. Det er ikke bare et spor, men en teaterforestilling på grænsen mellem søvn og panikanfald: her er en symfoni af smerte, en dans med sin egen skygge og et kaos, der for længst har glemt, at det skal have et manuskript. Men på et eller andet tidspunkt bryder noget levende pludselig igennem sløret af fortabelse – ikke lys, nej. Snarere en mærkelig glimt. Som månen spejler sig i en vandpyt efter en tordenvejr. Og så er mørket ikke længere et uhyre, men en gammel eventyr. Trist, ja. Uro, meget. Men smukt til at give gåsehud. Og af en eller anden grund bliver det lettere.